Erindring fra livet i Gerning, skrevet af Søren Marius Nielsen, som blev født i 1908 og arbejdede en stor del af sit liv på Hesselbjerg teglværk.
I foråret 1950 solgte Christen Henriksen gården i Gjerning, og det hus, som vi nu havde boet i i 11½ år. Jeg måtte jo se, om jeg kunne finde et andet sted at bo. Det var ikke nemt at leje sig ind nogen steder, men der var et hus til salg i Gjerning, det kunne jeg købe.
Huset var bygget i 1935, så det var ikke så gammelt, og det kunne jeg købe for 15.000 kr. Jeg slog til, der var 5000 kr. i lån, så jeg skulle skaffe 10.000 kr. Dem lånte jeg så i Gjerning Sparekasse med min svigerfar Hans Nielsen og Christen Henriksen som kautionister.
Vi flyttede i eget hus 1. maj 1950, og jeg arbejdede stadig i lergraven, men det var jo et hårdt arbejde.
I vinteren 1951 hørte jeg, at den ene brænder helst ville ind i ovnen, så jeg søgte brænderplads og fik den. Det var jo lettere arbejde. Nu havde jeg jo været 4 somre i lergraven, men som teglbrænder blev jeg ved i 15 år. Så det blev til 19 år på Hesselbjerg teglværk.
Efter at jeg blev brænder, blev det jo også en anden arbejdstid, jeg fik. Jeg skulle arbejde på skiftehold, og det var både nathold og om søndagen og om helligdagene. jeg var flere gange på arbejde både juleaften, om påsken og om pinsen, men det vænner man sig til, så det gik helt godt.
Jeg havde mange oplevelser nede på ovnen, når jeg havde vagt. Når jeg havde nattevagt, kom der tit nogle af naboerne til teglværket. De ville gerne have et bad. Vi havde jo bruser, de kunne gå ind under. Så sad de og snakkede 1 – 2 timer, så gik den tid.
Midt i 60-erne lukkede teglværket og, efter en omskiftelig tid med forskelligt arbejde, skluttede Søren Maris Nielsens arbejdsliv på Grundfos, som så mange andre i Gerning.
Grundfos i 1969-1975.
I de 6 år, jeg var på ”Grundfos”, steg lønnen meget. Jeg fik, fra jeg kom 10.48 i timen, men da jeg rejste, gik jeg 28 kr. i timen, så der var ved at blive nogle gode tider for arbejderne, selv om der også var mange ting, der var blevet dyrere.
NB:
Siden den gang er priserne steget meget, og lønnen er også fulgt med. Så livet i Gerning ser for de fleste sikkert lysere ud, end den gang man for 50-75 år siden måtte kæmpe for føden.
